tirsdag den 14. august 2012

Uge to i Grønland

Så er vi gået i gang med uge to i Grønland. Fredag d. 10. aug. fik vi en dejlig besked fra Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk kommune), Estermarie har, efter pres fra vore side, fået plads i en børnehave som hedder Umiaq. Umiaq betyder på dansk ”konebåden”. I Estermaries nye børnehave er der ingen uddannede pædagoger ud over lederen som pt. er sygemeldt og desuden taler de voksne KUN grønlandsk på hendes stue, så Estermarie kommer sikkert til at lære at tale grønlandsk. Hun er allerede begyndt at lære nogle ord, hun kan sige a-na-a-na (mor), a-ta-a-ta (far) og nuka (lillesøster). På grønlandsk udtales ”t” som ”d” når det er efterfulgt af a/u/o
Almasofie har vi desværre ikke fået en institutionsplads til, så vi må presse på for at hun kan komme af sted også ellers bliver det en privat dagpleje mor som koster det hvide ud af øjnene, 3500 pr. måned og så skal hun selv have mad med.
I weekenden har det grønlandske vejr vist sig fra en noget anderledes side end vi har været vant til, lørdag var der nogenlunde vejr og vi vågede pelsen og tog på ”brættet” (en auktionshal, hvor man kan købe frisk fisk, hval, sæl, moskus og rensdyrkød) hvor vi købte rødfisk som blev tilberedt med grønsager og flødesauce. Søndag var der solskin, blå himmel, vindstille og omkring 20  og der var rigtig dejligt. Vi benyttede søndagen med lidt udforskning af Nuuks butikker som vi ikke normalt ville gå i, hvor efter vi tog ned til vandet, hvor vi hyggede os med at kigge ud over fjorden og se isbjergene flyde stille og roligt forbi.  Vejret var det bedste hidtil der har været mens vi har været heroppe.  
Anne er blevet tilbudt en stilling i en grønlandsk børnehave inde midt i byen, hvor hun skal have en støttefunktion for en sukkersyg pige og for mit eget vedkommende er de sidste forberedelser gået i gang inden eleverne starter på fredag til første skoledag. Første skole dag betegnes som en festdag for eleverne især de små elever og deres forældre gør meget  ud af denne særlige dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar