tirsdag den 7. august 2012

Den første tid i Nuuk


Så er vi landet i Nuuk. Efter en god men lang rejse, som stod på flyvetur fra Aalborg – Kbh, Kbh- Sønderstrømfjord (hvor vi skulle vente i 10 timer) for til sidst at flyve med et mindre propelfly til Nuuk.
Vi har fået vores vakant bolig, en fin lejlighed med 2 værelser, køkken, stue og bad. Vi bor i bydelen de kalder Nuussuaq, som er fyldt med en masse boligkomplekser i diverse farver. Vi har udsigt til fjorden og en masse bjerge og klipper.  Vi bor kun i gå afstand til svømmehallen så der tilbringer pigerne og jeg meget af tiden mens Heino er på arbejde. Vi er alle blevet vældig dus med busserne og det er heldigvis sådan her at hvis man kører for langt jamen så køre bussen bare i ring så man kan bare blive siddende til man kommer til sit stop igen. Vi har også udforsket de forskellige butikker der er her brugsen, spar, Pisiffik og det fine nye center de har bygget.  Ja Heino er sågar blevet tilbudt at købe en hundehvalp ved butikkerne.
Priserne heroppe slå de danske med meter, det internet vi har nu koster 1000kr om mdr og så har man 9 GB.  En pose billige pasta koster 10kr, hvidkål 35 kr per stk og 6 alm øl koster 85 kr. Så det glæder om at lave madplan ud fra tilbuddene. Pigerne drikker heldigvis det lang tids holdbar mælk med velbehag.
På lørdag vil vi prøve at gå på ”brættet” og købe noget kød eller fisk.
Pigerne kommer langt med deres charme og lyse hår og folk smiler til dem hvor end vi kommer hen.

Vi har været så heldig og komme i kontakt med en privat dagpleje mor som vi skal besøge i morgen og hun har plads til begge pigerne, så der kan de forhåbentlig være indtil der bliver plads i en børnehave. Pigerne savner også meget at være sammen med andre børn og have nogle legesager da vores jo først kommer med containeren.  Og så snart de kan starte der kan jeg også begynde og arbejde.

Jeg har været så heldig at få arbejde i en privat grønlandsk integreret institution hvor jeg skal være i vuggestuen. Det gode ved at det er en privat er at jeg så ikke skal arbejde de 40 timer om ugen, men kan komme ned på 35 eller hvad behovet er til og så ligger den i gåafstand fra hvor vi bor nu.

Siden vi er kommet har det ikke gjort andet end og regne og være tåget. Pigernes regntøj og gummistøvler havde vi heldigvis med i kufferterne men vores kommer først med containere… ja hvad lære man af det..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar