Et indblik i priserne heroppe..

Blod på trappen...

En af de første dage vi boede i lejligheden opdagede vi at der var blod pletter ude på trappen, tankerne begyndt hurtigt at vende tilbage til de afsnit vi havde set hjemme i dk på tv2, ”På patrulje i Nuuk” hvor folk slog hinanden ihjel og var meget fulde. Så vi tænkte straks, hvad der det for nogle naboer, over og underboer vi havde…. Men det vidste sig at være noget så enkelt at det er fordi vores overbo går på jagt og det har været når han skulle have hans rensdyr med op at det så har dryppet blod… Ja man lærer hele tiden noget og ens fordomme bliver heldigvis slået til jorden.

Vi har nu godt nok mødt en del af de meget fulde grønlænder man hører om heroppe. Og en af dem var meget højtråbende i bussen og råbte til Estermarie. Men der var heldigvis en anden grønlænder der lige satte hende på plads på grønlandsk.

Men heldigvis er de fleste af de grønlænder vi møder meget venlige om smilende.

Her kan i se blomsten Ukaliusaq.

Endnu en uge i Nuuk.

Så kom den store dag, 17. august, endelig, hvor eleverne på Ukaliusaq (betyder kæruld som er en plante som minder om en mælkebøtte med lange hår lignende blomster) skulle starte og det er en dag som man anser for en festdag i de mindste klasser. De mindste elever, 1. klasse, er klædt flot i deres nationaldragt og der er flotte kager til deres forældre som kommer og starter skolegangen med deres børn. Anne og pigerne kom ned på skolen får at opleve denne dag og se de flotte børn i deres dragter som Estermarie troede var klædt ud som indianer.

Den 17. august bød på flere spændende tilbud, vi blev inviteret på kaffemik flere steder, vi endte dog kun med at komme hen til en da det også var dagen hvor vi kunne komme ned at få udpluk i vores container og få nogle af vores egne ting, dyner, puder, tøj, legetøj, klapvogne, cykler og diverse køkkenting blev taget med op i vores vakantbolig og nu føles det mere som vores hjem J Pigerne har virkelig nydt at få legetøj igen og kan sidde længe og lege inde på deres værelse. Vi er meget glad for især cykeltraileren som kan laves til klapvogn så vores skuldre kan slappe lidt af og pigerne kan få hvilet benene lidt når vi er ude på tur.

Weekenden stod i dyrenes tegn i Nuuk, der var dyrskue i den ene ende af Nuuk og selveste Poul Thomsen var med til at åbne dyrskuet og han deltog også som dommer i diverse konkurrencer. Der var rigtig dejligt vejr den dag og vi besluttede at en gåtur ned i den gamle del af Nuuk, det som hedder kolonihavnen og Myggedalen området deromkring. Det er fyldt med huse i alle farver og nogen af den ligger nærmest i vandkanten.

Vejret er meget omskifteligt heroppe, om morgen er der for det meste tåget og tågen begynder så at aftage sidst på formiddagen og så er der godt vejr resten af dagen. Om aftenen kommer tågen så snigende igen, man kan ligefrem se den komme henover bjergene stille og roligt hvilket er meget fascinerende at iagttage. Noget som også er meget interessant at iagttage er ”Radiofjeldet” som vi kan se fra vores stuevindue, det er som om man får øje på noget nyt derovre for hver gang man kigger og der bliver også taget mange billeder af bjerget som gemmer på en del mystik.

Anne har fået arbejde i Mikisoq, som er en privat ejet institution og skal i begyndelsen have pigerne med på arbejde, da de ikke er startet i institution endnu, de starter mandag d. 3. september. I næste uge skal Estermarie dog på besøg nede i børnehaven Umiaq i nogle timer for at vende sig til de voksne og de andre børn dernede inden hun starter, det glæder hun sig meget til.

Tiden flyver rigtig stærkt her og i går kiggede Anne og jeg på hinanden og sagde at det er utroligt at det i morgen allerede er fredag og der er gået endnu en dejlig uge.

 

Et lille udpluk af billeder fra de 2 første uger i Grønland

Uge to i Grønland

Så er vi gået i gang med uge to i Grønland. Fredag d. 10. aug. fik vi en dejlig besked fra Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk kommune), Estermarie har, efter pres fra vore side, fået plads i en børnehave som hedder Umiaq. Umiaq betyder på dansk ”konebåden”. I Estermaries nye børnehave er der ingen uddannede pædagoger ud over lederen som pt. er sygemeldt og desuden taler de voksne KUN grønlandsk på hendes stue, så Estermarie kommer sikkert til at lære at tale grønlandsk. Hun er allerede begyndt at lære nogle ord, hun kan sige a-na-a-na (mor), a-ta-a-ta (far) og nuka (lillesøster). På grønlandsk udtales ”t” som ”d” når det er efterfulgt af a/u/o

Almasofie har vi desværre ikke fået en institutionsplads til, så vi må presse på for at hun kan komme af sted også ellers bliver det en privat dagpleje mor som koster det hvide ud af øjnene, 3500 pr. måned og så skal hun selv have mad med.

I weekenden har det grønlandske vejr vist sig fra en noget anderledes side end vi har været vant til, lørdag var der nogenlunde vejr og vi vågede pelsen og tog på ”brættet” (en auktionshal, hvor man kan købe frisk fisk, hval, sæl, moskus og rensdyrkød) hvor vi købte rødfisk som blev tilberedt med grønsager og flødesauce. Søndag var der solskin, blå himmel, vindstille og omkring 20  og der var rigtig dejligt. Vi benyttede søndagen med lidt udforskning af Nuuks butikker som vi ikke normalt ville gå i, hvor efter vi tog ned til vandet, hvor vi hyggede os med at kigge ud over fjorden og se isbjergene flyde stille og roligt forbi.  Vejret var det bedste hidtil der har været mens vi har været heroppe.  

Anne er blevet tilbudt en stilling i en grønlandsk børnehave inde midt i byen, hvor hun skal have en støttefunktion for en sukkersyg pige og for mit eget vedkommende er de sidste forberedelser gået i gang inden eleverne starter på fredag til første skoledag. Første skole dag betegnes som en festdag for eleverne især de små elever og deres forældre gør meget  ud af denne særlige dag.

Den første tid i Nuuk

Så er vi landet i Nuuk. Efter en god men lang rejse, som stod på flyvetur fra Aalborg – Kbh, Kbh- Sønderstrømfjord (hvor vi skulle vente i 10 timer) for til sidst at flyve med et mindre propelfly til Nuuk.
Vi har fået vores vakant bolig, en fin lejlighed med 2 værelser, køkken, stue og bad. Vi bor i bydelen de kalder Nuussuaq, som er fyldt med en masse boligkomplekser i diverse farver. Vi har udsigt til fjorden og en masse bjerge og klipper.  Vi bor kun i gå afstand til svømmehallen så der tilbringer pigerne og jeg meget af tiden mens Heino er på arbejde. Vi er alle blevet vældig dus med busserne og det er heldigvis sådan her at hvis man kører for langt jamen så køre bussen bare i ring så man kan bare blive siddende til man kommer til sit stop igen. Vi har også udforsket de forskellige butikker der er her brugsen, spar, Pisiffik og det fine nye center de har bygget.  Ja Heino er sågar blevet tilbudt at købe en hundehvalp ved butikkerne.
Priserne heroppe slå de danske med meter, det internet vi har nu koster 1000kr om mdr og så har man 9 GB.  En pose billige pasta koster 10kr, hvidkål 35 kr per stk og 6 alm øl koster 85 kr. Så det glæder om at lave madplan ud fra tilbuddene. Pigerne drikker heldigvis det lang tids holdbar mælk med velbehag.

På lørdag vil vi prøve at gå på ”brættet” og købe noget kød eller fisk.

Pigerne kommer langt med deres charme og lyse hår og folk smiler til dem hvor end vi kommer hen.

Vi har været så heldig og komme i kontakt med en privat dagpleje mor som vi skal besøge i morgen og hun har plads til begge pigerne, så der kan de forhåbentlig være indtil der bliver plads i en børnehave. Pigerne savner også meget at være sammen med andre børn og have nogle legesager da vores jo først kommer med containeren.  Og så snart de kan starte der kan jeg også begynde og arbejde.

Jeg har været så heldig at få arbejde i en privat grønlandsk integreret institution hvor jeg skal være i vuggestuen. Det gode ved at det er en privat er at jeg så ikke skal arbejde de 40 timer om ugen, men kan komme ned på 35 eller hvad behovet er til og så ligger den i gåafstand fra hvor vi bor nu.

Siden vi er kommet har det ikke gjort andet end og regne og være tåget. Pigernes regntøj og gummistøvler havde vi heldigvis med i kufferterne men vores kommer først med containere… ja hvad lære man af det..