søndag den 2. september 2012

Oplevelser

Det gode vejr ser bare ud til at forsætte her i det grønlandske og vi nyder det rigtig meget, sidste weekend tog vi bussen ud til Qinngorput, som er den nyeste del af Nuuk, hvor vi besluttede at gå en tur i bjergene. Det endte med at blive en lidt længere tur end vi begge havde forestillet os. Vi gik op ad grusstien og op ad og op ad på den smalle grussti, med cykeltraileren med pigerne i. Det var en varm tur til toppen godt vi havde vand og frugt med J. Vi gik videre af landevejen og ned mod lufthavnen, hvor vi stod lidt og nød udsigten og kunne stå og se liftene til skisportsstedet, ih hvor bliver det dejligt når der kommer sne og vi kan stå på ski. Vi forsatte turen ned mod universitetet og kunne undervejs nyde udsigten udover fjorden hele vejen ned forbi golfbanen.

Tiden går som tidligere nævnt rigtig stærkt her og der er nu allerede blevet d. 1. sept. og folk heroppe får løn og skat tilbage, dvs. vi er nogle som ikke har fået løn endnu. Som alt andet i Grønland er det ikke en selvfølge at lønnen bare går ind hver den første, jeg har i hvert fald ikke fået løn endnu og en af mine kollegaer ringede ned for at klage og hun fik at vide at hun ikke engang var registreret som ansat på skolen. De som har fået løn og skattepenge kan man for alvor se hænge ud nede foran brugsen og pissifik og man kan høre bæreposerne klirre af tomme og fyldte flasker, men grønlænderne er jo et meget venligt folkefærd og de genere som sådan ikke når man kommer gående i byen. Jeg glæder mig til kunne logge på netbanken og se lønne er gået ind.
Lørdag var vi igen på turist tur i byens mange hyggelige områder og vi var ned i den gamle del af byen, kolonihavnen, hvor vi gik ned til der hvor julemandens postkasse har stået inden den blev flyttet til Illulisat og på vej op til byen gik vi forbi det gamle ”brædt”, som i dag bliver brugt til at partere kødet inden det kommer op i de nye lokaler.
 I dag, søndag d. 3.sept. var vi for første gang til gymnastik med Almasofie og Estermarie og det var ikke den bedste oplevelse, Estermarie sagde efter 15 min at hun ikke synes det var noget ved og vi blev enige om at gå igen. Vores forventninger var nok lidt for høje og vi havde nok tænkt det var lige som i DK, de var det ikke! Men vi prøver at tage derned igen på næste søndag for at se om vi har draget forhastede konklusion.

























 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar