Hverdagen begynder

Så er det begyndt så småt at være hverdag. Jeg startede som fast vikar i den privatebørnehave Mikisoq. Det var så heldigt at jeg måtte tage pigerne med på arbejde da vi jo ikke har pasning til dem før i morgen. Estermarie har godt nok i hele sidste uge været på besøg hverdag i Umiaq. Og fredag skulle hun prøve at være der alene, hun vinkede glad farvel da jeg gik, men da jeg ringede og hørte hvordan det gik ved 10 tiden, fortalte de at hun havde været en del ked af det. Heldigvis har vi den aftale at vi kan hente børnene i vores pause og så kan de være i børnehaven ved mig indtil jeg har fri. Så kl 12 da jeg fik pause skyndte jeg mig ned efter Estermarie. De var ved og se film og hun sad ved en af de voksne, med da hun så sin mor blev hun meget ked igen. Det er heller ikke nemt at starte i en ny børnehave hvor alle snakker et andet sprog og de voksne ikke taler dansk. Der er godt nok to danske drenge på hendes stue, men de taler også begge grønlandsk. Men hun har heldigvis mig på at skal afsted igen mandag, og så skal jeg hente hende ved 12 tiden.
Almasofie har to dage i denne uge været alene over ved Solomine hendes dagplejemor. Første dag da Heino afleverede hende sagde hun pænt farvel og kig ind og legede. Og om aften sagde Almasofie, i morgen skal jeg over til min Solomine igen. Så det er bare så dejligt. Og heldigvis kommer der en dansk pige på 2 år og starter derover d. 15 september. 
Jeg har været så heldig at blive tilbudt en 40 timers stilling i Mikisoq som jeg har sagt ja til, det er i børnehaven og jeg skal være fast pædagog på de 3 årlige, det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er nogen super søde kollegere i hus i udvikling hvor man kan få lov at sætte sit eget præg på tingene, så det er bare super. Det eneste minus er at det en "dansk" børnehave. Der er ansat en grønlandsk pæd medhjælper, men ellers er det danskere, og alle børnene er også danske. Så det er ikke så meget grønlandsk hverken sprog eller kultur man oplever der.  Men der er jo ingen der siger jeg skal være der i alt vores tid heroppe. I fredags havde vi sommer fest i Mikisoq hvor Heino og pigerne var med, så der fik vi hilst på en masse forældre, som var rart da vi jo endnu ikke har det store netværk heroppe.

Oplevelser

Det gode vejr ser bare ud til at forsætte her i det grønlandske og vi nyder det rigtig meget, sidste weekend tog vi bussen ud til Qinngorput, som er den nyeste del af Nuuk, hvor vi besluttede at gå en tur i bjergene. Det endte med at blive en lidt længere tur end vi begge havde forestillet os. Vi gik op ad grusstien og op ad og op ad på den smalle grussti, med cykeltraileren med pigerne i. Det var en varm tur til toppen godt vi havde vand og frugt med J. Vi gik videre af landevejen og ned mod lufthavnen, hvor vi stod lidt og nød udsigten og kunne stå og se liftene til skisportsstedet, ih hvor bliver det dejligt når der kommer sne og vi kan stå på ski. Vi forsatte turen ned mod universitetet og kunne undervejs nyde udsigten udover fjorden hele vejen ned forbi golfbanen.

Tiden går som tidligere nævnt rigtig stærkt her og der er nu allerede blevet d. 1. sept. og folk heroppe får løn og skat tilbage, dvs. vi er nogle som ikke har fået løn endnu. Som alt andet i Grønland er det ikke en selvfølge at lønnen bare går ind hver den første, jeg har i hvert fald ikke fået løn endnu og en af mine kollegaer ringede ned for at klage og hun fik at vide at hun ikke engang var registreret som ansat på skolen. De som har fået løn og skattepenge kan man for alvor se hænge ud nede foran brugsen og pissifik og man kan høre bæreposerne klirre af tomme og fyldte flasker, men grønlænderne er jo et meget venligt folkefærd og de genere som sådan ikke når man kommer gående i byen. Jeg glæder mig til kunne logge på netbanken og se lønne er gået ind.

Lørdag var vi igen på turist tur i byens mange hyggelige områder og vi var ned i den gamle del af byen, kolonihavnen, hvor vi gik ned til der hvor julemandens postkasse har stået inden den blev flyttet til Illulisat og på vej op til byen gik vi forbi det gamle ”brædt”, som i dag bliver brugt til at partere kødet inden det kommer op i de nye lokaler.

 I dag, søndag d. 3.sept. var vi for første gang til gymnastik med Almasofie og Estermarie og det var ikke den bedste oplevelse, Estermarie sagde efter 15 min at hun ikke synes det var noget ved og vi blev enige om at gå igen. Vores forventninger var nok lidt for høje og vi havde nok tænkt det var lige som i DK, de var det ikke! Men vi prøver at tage derned igen på næste søndag for at se om vi har draget forhastede konklusion.