torsdag den 12. marts 2015

Tiden siden sommerferien...

Det er desværre længe siden at vi har fået lavet et indlæg, da tiden iler af sted og vi glemmer at få opdateret bloggen, men nu er det tid igen.
Maven på Anne blev noget mindre da vi nærmede os vinteren, for lørdag d. 22/11-2014 fødte hun Jensaxel, en  rigtig dejlig dreng. Vi havde siddet til kaffemik sammen med gode venner og joket med at det nok snart ville ske at Anne skulle føde og vi grinede bare alle sammen. Kl. 00:30 vågnede Heino ved at Anne havde fået veer som kom tættere og tættere, og kl. 05:00 blev der ringet efter en taxa og kl. 05:35 var han født. Jordemoderen Margrethe, sagde: "Så har jeg også prøvet at tage imod et barn i mine overtræksbukser", det hele gik rigtig stærkt  og hun nåede ikke andet end at tage en grøn overtrækstrøje på inden det hele gik løs. Margrethe var meget professionel igennem hele forløbet og var rigtig god til at guide Anne og sige hvad hun skulle gøre og hvornår. Det sjove er at Heino har haft Margrethes datter på efterskole i Danmark, så er verden bare lille. Pigerne ænsede intet før næste morgen, hvor de vågnede og Heinos kollega, Christina, var hos dem og de spurgte "hvor er mor og far?", de løb begge ned i vores soveværelse blot for at konstatere at vi ikke var der, først der gik det op for dem, hvad der var ved at ske.



Efter fødslen kom vi over på barselsgangen og Heino tog hjem for at hvile, inden han skulle hente pigerne og tage dem med ned på Sana for at vise dem deres nye lillebror. Da Heino og pigerne kom ned på Sana, blev pigerne helt forelsket i Jensaxel, og de ville begge gerne prøve at sidde med ham, men de var en smule nervøse alligevel. Næste dag tog Heino og pigerne ned for at hente Anne og Jensaxel.



Lige siden vi kom hjem med Jensaxel har pigerne elsket ham og de har være rigtig gode til at tage imod ham, der har intet jalousi været, tværtimod har de nærmest kunne komme op at skændes om hvis tur det er til at sidde med ham og holde ham.


 Juletiden nærmer sig og Jensaxel vokser og har det rigtig godt, han får rigtig mange kys og kram af begge piger. Men i juletiden skal der jo også bages småkager, købes gaver og holdes på hemmeligheder, Almasofie og Estermarie brugte en del tid på at hjælpe med småkagebagningen mens Anne hyggede sammen med Jensaxel. Heino havde barsel hele december så vi havde ikke helt så meget julestress som man plejer at have i den travle julemåned, men med en lille nyfødt er der jo alligevel en del at se til.


 
Det blev alligevel en lidt travl måned for både Almasofie og Estermarie skulle gå Luciaoptog, Estermarie skulle om fredagen og den dag var der stormvejr og rigtig koldt, vi kunne heldigvis få en lift af tømmeren som var her for at tætne vores vinduer.

Dagen efter, lørdag, var det så Almasofies tur til at gå Luciaoptog nede i Umiaq, her var der heldigvis godt vejr og vi gik alle sammen derned med Jensaxel i barnevognen. Nuunu som er ansat i Umiaq har altid haft en svaghed overfor Almasofie, men da hun så Jensaxel smeltede hendes hjerte endnu mere, virkelig dejligt at se personalet være så glade og nærværende overfor børnene og deres familier.


Vi nåede også at komme lidt på skibakken inden jul, hvilket var lidt af en udfordring, Estermarie var rimelig selvkørende, men Almasofie skulle have hjælp og hvis ikke lige det gik som hun ville blev hun rigtig sur og ville ingenting, det har heldigvis ændret sig meget.

 Det blev juleaften og traditionen tro tog vi ned til Sana for at se julemanden lande med sin helikopter, dvs. pigerne og jeg gjorde, det var lidt for koldt for Jensaxel at tage med derned, så han hyggede hjemme med Anne. Efterfølgende blev der pyntet træ og pigerne var meget spændte så de fik lov til at åbne lidt pakker i løbet af dagen. Lige inden spisetid ringede det på døren og pigerne løb ud for at åbne, der stod selveste julemanden og han havde gaver med til pigerne, de blev rigtig glade og sagde mange tak for gaverne.  Oven i det hele var vi blevet plejeforældre til en livlig, men meget sød hund, Leo, som pigerne slet ikke kunne lade være, de ville lege med ham hele tiden. Vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlig mad og dans omkring juletræet, hvor selv Jensaxel var med.


 


Nytårsaften blev fejret sammen med gode venner og kollegaer, hvor der blev spist rensdyr med alt tilbehør, is til dessert og masser af hygge.



2015 er i gang og vi har meldt Jensaxel til babysvømning og vi har selv taget ham med i svømmehallen og allerede nu virker han til at være lige så stor vandhund som sine storesøstre, han nyder virkelig at være i vandet, men bliver rigtig sur når vi kommer op igen.
 


Januar er også tiden hvor Almasofie har fødselsdag, måske kan I gætte hvor gammel hun bliver i år? Ja det er rigtig hun bliver 5 år, det er vildt så hurtigt tiden går og så stor en pige hun bliver.

 














 
 På kulturnatten tog Heino og pigerne af sted for at se Sigurd Barret nede på biblioteket, komme ned til bamsedoktoren på Sana og sidst ned for at se skibet, Sarfaq Ittuk, som vi skal sejle med til sommer til Ilulissat, sammen med Annes forældre, Henrik og Solveig. Nu ved pigerne hvordan skibet ser ud og hvor vi skal sove, så nu glæder vi os bare til sommer :).
 
I februar holdt vi klassefest i Estermaries klasse, hvor alle forældre kunne deltage og hver familie skulle medbringe en ret , som vi alle bare kunne nyde. Det var en rigtig dejlig aften, hvor der blev spist leget, danset og snakket.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Til fastelavn var begge piger klædt ud som prinsesser og katten blev slået af tønden i både Umiaq og i Estermaries klasse.
 


 
 
Estermarie slår rigtig hårdt, citat Kristian fra klassen 
 
Nu skal den tønde have en ordentlig en.

 
Pigerne bliver bedre og bedre på ski og nu er begge piger selvkørende og kan køre med op på den store lift og selv køre ned uden problemer og de glæder sig til det bliver lørdag, for så er der skiundervisning og de skal ud at stå på ski igen :)

 
 
Almasofie holder rigtig meget af Jensaxel og drømmer vist at hun passer på ham om natten :) og mens hun passer på ham nyder vi det flotte nordlys som stadig er lige fascinere

nde når det danser henover aftenhimlen
 
 
 
 Nu er tiden så kommet til at Anne skal starte på arbejde igen og Heino tager over på hjemmefronten, det bliver lidt spændende hvordan det kommer til at gå, Jensaxel har ikke været så glad for at tage flasken, men mon ikke det kommer til at gå. 

Vores vidunderlige trekløver