onsdag den 18. juni 2014

Tiden siden Januar

Tiden flyver af sted og vi havde egentlig planlagt at skulle lave et indslag til bloggen for hver måned der gik… men tiden render bare fra os.


Vi skal helt tilbage til februar for at samle op og februar måned gik rigtig hurtig med at vi fik købt alpinudstyr til os alle 4 og afsted på skibakken med os. Vi var på skibakken førte gang og Estermarie var rigtig hurtig til at fange teknikken og begyndte ret hurtigt at køre selv og Almasofie begyndte også af fange teknikken. Vi måtte bare afsted igen flere gange vi havde fået smag for det J og næste gang vi var afsted kunne Estermarie selv køre op med liften og kørte selv ned af igen og kan nu dreje og bremse. Almasofie øver stadig med at køre ned ad og begynder at bliver bedre til at køre ned af selv, hun bliver sluppet og skal så køre efter Heino, vi stopper op og kører et stykke igen.






 Vi har også prøvet kræfter med klatring. Det har været en super sjov og udfordrende oplevelse får hele familien. Som vi helt sikker skal prøve noget mere.







Estermaries cyste i halsen var begyndt at bekymre os en del og vi havde været på Sana flere gange til samtaler og for at høre om scanning af halsen, de første læger mente helt sikkert at hun skulle i en CT-scanning for at bedre at kunne analysere sig frem til hvad det var og de næste vi talte med var helt uenige og kunne ikke forstå at der overhovedet havde været på tale om en CT-scanning, cysten skulle bare opereres væk med det samme og vi fik en tid til operationen d. 15.04, hurra endelig var det til at se til enden af, det havde været en ret lang og ubehagelig oplevelse for os som forældre men også for Estermarie.


Men inden operationen skulle vi have vores første besøg fra Danmark, Annes mor, faster og søster kom på besøg og de skulle være hos os i en uges tid. Vi nødt rigtig meget at have besøg af dem. Pigerne elskede at have Bedste 1 og 2 samt moster til at underholde, læse og putte med dem. Det var dejligt får os alle 4 at vise dem de skønne omgivelser vi bor i. Vise dem vores arbejdssteder, pigernes børnehave og ellers hvad vi laver heroppe. Det blev også til besøg på nationalmuseet, kunstmuseet, sejltur, en tur på skibakken, rundvisning i byen og besøge de lokale butikker. Heldigvis vidste Grønland sig også  fra sin alle smukkeste side og lod Nordlyset danse over himmelen mens de var her og vi dansede alle med ude i kulden.








Mens vi havde gæster havde Almasofie danseafslutning så vi var alle ude og se hvor god hun er blevet til at danse.




Ikke ret lang tid efter de første gæster var taget hjem kom Heinos far på besøg, det blev en lidt hektisk dag, da det var samme dag som Estermarie skulle opereres. Vi kørte på hospitalet til kl 07:30, hvor Estermarie skulle indlægges sammen med Anne, de skulle ned på operationsstuen og Estermarie skulle bedøves så de kunne gennemføre operationen. Inden turen på Sana, skulle Almasofie køres i Umiaq.




De kørte Estermarie ind på operationsstuen ved en 09.00 tiden, det var rigtig hårdt da lægerne sagde ”nu kan du ikke følge med mere” og de så gik ind ad gangen og lukkede døren og Heino kun kunne høre Estermarie var meget ked af det og en smule bange. Heino farede afsted for at hente Almasofie i Umiaq inden de skulle hente farfar i lufthavnen kl 09:45, det var rigtig godt at vi havde Elisabeth og Mikaels bil for ellers ville det ikke kunne lade sig gøre. Farfar blev hentet og kom på Sana for at besøge Estermarie og se hvordan det var gået. Det var heldigvis gået rigtig godt. Mens Heinos far var her var der GM i snowboard ude på skibakken så der måtte vi ud at se en dag og gik en lille tur op ad Lille Malene for at tage nogle billeder ind over byen, det blev også til nogle gode gåture ud i fjeldet i det dejlige solskinsvejr og med det dejlige sne, farfar fik desværre ikke set nordlys.



Efter farfar var taget tilbage til Danmark kom tiden hvor Estermarie skulle stoppe i Umiaq og starte i skolepasningen, Timaamiut, vi var inviteret derover for at hilse på personale og se de nye omgivelser og Estermarie faldt bare ind med det samme og det virkede som om hun altid havde været der, det var tværtimod lidt hårdere for Almasofie for nu var Estermarie ikke længere sammen med hende i Umiaq og hun skulle nu klare den alene dernede når Estermarie skulle starte 1. maj. Der gik heldigvis ikke lang tid før Almasofie hurtigt havde vænnet sig til at hun var alene dernede.

Vi har også været på udflugt til stranden med Heinos kollegaer. Det blev til en hyggelig dag med billeder på "stenen", hygge med madpakker og leg på isen.






Maj måned står i sundhedens tegn her i Nuuk, Majii Nuan, hvor der tilbydes forskellige gratis aktiviteter som har med sundhed at gøre, vi deltog alle 4 i Majii Nuan åbningsløbet d. 25/4 hvor Heino løb 5 km med nogle af sine kollegaer og Anne løb 1,25 km med Estermarie og Almasofie, det var et rigtig godt arrangement og pigerne var rigtig gode til at løbe. Heino blev skadet under en løbetur og derfor blev det ikke rigtig til mere deltagelse i Majii Nuan.


 Maj måned bød også på besøg på den skole som Estermarie skal starte på efter sommerferien, der var åbent hus om eftermiddagen, hvor man kunne komme på besøg med sit barn og se sine kommende klassekammerater og få lidt informationer om starten på det nye skoleår. Heino og Estermarie tog derover om eftermiddagen og Anne tog derover om aftenen igen for også at blive indviet i skolelivet for Estermarie. Maj måned slutter og det bliver nu juni og juni er jo måneden hvor vi skal på ferie i Danmark.


 Anne skulle dog lige på koloni først i en lille uges tid og Heino skal lege alene far og mens Anne tog på koloni skulle Heino også være coach for et af løbeholdene som skulle deltage i DHL-TELEPOST stafetten, da han stadig var skadet. Juni måned går hurtigt, det er nok fordi vi tæller ned til sommerferien og har talt ned siden maj måned, nu var der kun 20 gange til ferien.


 Tiden flyver også her i juni og vi har indledet denne weekend med grillfest med Christina, Aia, Theo, Louise og Sanne,

d. 14/6 deltaget i brugsenløbet alle 4 og vi havde Theo med på løbeturen på de 3 km som blev afviklet på en dejlig varm og solrig dag 

og 15/6 deltog Heino i Mountain Challenge Nuuk 2014 sammen med Louise, det blev dog kun til den korte tur på toppen af Lille Malene.

 Pigerne tæller ned hver dag og i dag skal vi kun sove 4 gange mere inden turen går til Danmark hvor sommerferien skal nydes med familie og gode venner og det bliver også til et lille smut til Sverige for at besøge Marina, Anders, Julia, Axel, Ole, Louise, Cristian og Emma. Vi kan ikke vente længere nu, de sidste dage skal bare overstås nu.