fredag den 29. marts 2013

Tiden siden December og de første forårstegn

Puha hvor tiden dog går stærkt heroppe, vi kan slet ikke følge med. Det er ikke fordi der ikke er sket noget siden nytår, at der ikke er kommet nyt indlæg... men der er bare sket så meget.
Januar har stået i fødselsdagenes tegn og med den travlhed der er omkring det. Men Januar har stået på Kulturnat i Nuuk, hvor man kan komme rundt i forskellige workshops og opleve kulturen f.eks. kom Sebastian Klein og Chapper til biblioteket og Hr. Skæg kom til Air Greenland, så der ville vi ud :) Desværre havde halvdelen af Nuuk også valgt at de ville ud at se ham, så busserne som kørte derud var proppet, så det endte med at vi efter en times ventetid tog i den lille lokale brugs og købte lidt guf og så min søsters børn hjemme i sofaen.
Heldigvis var det Air Greenland som havde købt Hr. Skæg herop og han kom på besøg i Mikisoq, hvor Anne arbejder og Almasofie og Estermarie var meget glade for at han havde tid til at komme på besøg der også :)

 Derudover har Januar også stået på flotte is-skulpture nede på stranden, og når man kigger på det bliver man nærmest helt fortryllet





Så blev det februar og "fastelavn er mit navn, boller vil  jeg have..." fastelavn nede i Umiaq, hvor Estermarie går i børnehave og hun skulle naturligvis være en flot prinsesse. Men når man skal være en flot prinsesse bliver man nødt til at øve sig lidt hjemme inden den store premiere :). Anne fik købt sig et sæt langrendsski og Estermarie, Almasofie og jeg var nede at kigge og fandt hurtigt ud af at det skulle vi også være med til, så søndag formiddag står på langrendsski undervisning. Selv om der har været travlhed med fastelavn og langrend, har der også været tid til morskab i sneen i form at ture på kurebrætterne ned af de sneklædte klipper... Det vækker godt nok barnet indeni.


 


 


Marts har kaldt endnu en kendis til Nuuk, Rosa fra roseladegade, som Estermarie og Almasofie kalder hende... Men der er naturligvis tale om Rosa fra Rouladegade, som optrådte i Katuaq som er vores kulturhus. Det var til kæmpe begejstring for både børn, voksne og barnlige sjæle. Dejlige sange fulgt op ad gode fortællinger og det endte da også med at der, med hjælp fra lokale børn, var lavet en lagkage... Den måtte Estermarie liige smage på da forestillingen var slut og Rosa havde forladt scenen :).



Efter lagkage spisningen er det godt at få sig rørt lidt og vi har alle fire hygget os nede på Atuarfik Ukaliusaq, som er skolen jeg ar ansat på. Det startede ellers ikke så godt... Der var begyndt at være tø-vejr og vi var på vej fra brugsen og over til skolen, da vi trådte igennem sneen og vi alle fik våde strømper og tøj. Nede på skolen havde vi heldigvis tørt tøj og en tørretumbler som kunne klare det våde :) ingen sure miner der. Vi startede med at hygge os i formningslokalet med perler, vinduesmaling og laminering af ud printede billeder som skulle sendes til bedsteforældre, moster og onkel i DK. Det er udmattende at male og lege med perler så vi spiste vores medbragte frokost i hjemkundskab, hvorefter det var tid til at røre sig lidt, så vi gik over i gymnastiksalen for at spille lidt bold, hvilket var til alles store tilfredshed.
 


Påsken banker på døren og den har stået på en dejlig vandretur bag om "lille Malene" med afslutning på toppen, og dagen efter stod på endnu en tur til toppen af "lille Malene" sammen med Annes to kollegaer, Dina og Stine med hendes datter Alma, vi skulle følge GM i langrend. Det var en rigtig dejlig tur med snescooter og pistemaskine op til toppen. På toppen blev der indtaget kaffe, varm kakao, frugt og chokolade kiks. Turen ned var en hel anden oplevelse, vi skulle gå ned da alle maskiner ikke kørte mere pga det bløde underlag, men hvad gør det når man kan kure på enden ned af og mindes det at være barn igen :) længe siden at der har været grinet så meget :) Vejret har også været helt fantastisk den sidste tid og på toppen af "lille Malene" var det også helt fantastisk og hvilken udsigt, og hvor ser Nuuk lille ud oppefra :)