Tiden siden sommerferien...

Det er desværre længe siden at vi har fået lavet et indlæg, da tiden iler af sted og vi glemmer at få opdateret bloggen, men nu er det tid igen.
Maven på Anne blev noget mindre da vi nærmede os vinteren, for lørdag d. 22/11-2014 fødte hun Jensaxel, en  rigtig dejlig dreng. Vi havde siddet til kaffemik sammen med gode venner og joket med at det nok snart ville ske at Anne skulle føde og vi grinede bare alle sammen. Kl. 00:30 vågnede Heino ved at Anne havde fået veer som kom tættere og tættere, og kl. 05:00 blev der ringet efter en taxa og kl. 05:35 var han født. Jordemoderen Margrethe, sagde: "Så har jeg også prøvet at tage imod et barn i mine overtræksbukser", det hele gik rigtig stærkt  og hun nåede ikke andet end at tage en grøn overtrækstrøje på inden det hele gik løs. Margrethe var meget professionel igennem hele forløbet og var rigtig god til at guide Anne og sige hvad hun skulle gøre og hvornår. Det sjove er at Heino har haft Margrethes datter på efterskole i Danmark, så er verden bare lille. Pigerne ænsede intet før næste morgen, hvor de vågnede og Heinos kollega, Christina, var hos dem og de spurgte "hvor er mor og far?", de løb begge ned i vores soveværelse blot for at konstatere at vi ikke var der, først der gik det op for dem, hvad der var ved at ske.

Efter fødslen kom vi over på barselsgangen og Heino tog hjem for at hvile, inden han skulle hente pigerne og tage dem med ned på Sana for at vise dem deres nye lillebror. Da Heino og pigerne kom ned på Sana, blev pigerne helt forelsket i Jensaxel, og de ville begge gerne prøve at sidde med ham, men de var en smule nervøse alligevel. Næste dag tog Heino og pigerne ned for at hente Anne og Jensaxel.

Lige siden vi kom hjem med Jensaxel har pigerne elsket ham og de har være rigtig gode til at tage imod ham, der har intet jalousi været, tværtimod har de nærmest kunne komme op at skændes om hvis tur det er til at sidde med ham og holde ham.

 Juletiden nærmer sig og Jensaxel vokser og har det rigtig godt, han får rigtig mange kys og kram af begge piger. Men i juletiden skal der jo også bages småkager, købes gaver og holdes på hemmeligheder, Almasofie og Estermarie brugte en del tid på at hjælpe med småkagebagningen mens Anne hyggede sammen med Jensaxel. Heino havde barsel hele december så vi havde ikke helt så meget julestress som man plejer at have i den travle julemåned, men med en lille nyfødt er der jo alligevel en del at se til.

 

Det blev alligevel en lidt travl måned for både Almasofie og Estermarie skulle gå Luciaoptog, Estermarie skulle om fredagen og den dag var der stormvejr og rigtig koldt, vi kunne heldigvis få en lift af tømmeren som var her for at tætne vores vinduer.

Dagen efter, lørdag, var det så Almasofies tur til at gå Luciaoptog nede i Umiaq, her var der heldigvis godt vejr og vi gik alle sammen derned med Jensaxel i barnevognen. Nuunu som er ansat i Umiaq har altid haft en svaghed overfor Almasofie, men da hun så Jensaxel smeltede hendes hjerte endnu mere, virkelig dejligt at se personalet være så glade og nærværende overfor børnene og deres familier.

Vi nåede også at komme lidt på skibakken inden jul, hvilket var lidt af en udfordring, Estermarie var rimelig selvkørende, men Almasofie skulle have hjælp og hvis ikke lige det gik som hun ville blev hun rigtig sur og ville ingenting, det har heldigvis ændret sig meget.

 Det blev juleaften og traditionen tro tog vi ned til Sana for at se julemanden lande med sin helikopter, dvs. pigerne og jeg gjorde, det var lidt for koldt for Jensaxel at tage med derned, så han hyggede hjemme med Anne. Efterfølgende blev der pyntet træ og pigerne var meget spændte så de fik lov til at åbne lidt pakker i løbet af dagen. Lige inden spisetid ringede det på døren og pigerne løb ud for at åbne, der stod selveste julemanden og han havde gaver med til pigerne, de blev rigtig glade og sagde mange tak for gaverne.  Oven i det hele var vi blevet plejeforældre til en livlig, men meget sød hund, Leo, som pigerne slet ikke kunne lade være, de ville lege med ham hele tiden. Vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlig mad og dans omkring juletræet, hvor selv Jensaxel var med.

 

Nytårsaften blev fejret sammen med gode venner og kollegaer, hvor der blev spist rensdyr med alt tilbehør, is til dessert og masser af hygge.

2015 er i gang og vi har meldt Jensaxel til babysvømning og vi har selv taget ham med i svømmehallen og allerede nu virker han til at være lige så stor vandhund som sine storesøstre, han nyder virkelig at være i vandet, men bliver rigtig sur når vi kommer op igen.

 

Januar er også tiden hvor Almasofie har fødselsdag, måske kan I gætte hvor gammel hun bliver i år? Ja det er rigtig hun bliver 5 år, det er vildt så hurtigt tiden går og så stor en pige hun bliver.



 

 

 På kulturnatten tog Heino og pigerne af sted for at se Sigurd Barret nede på biblioteket, komme ned til bamsedoktoren på Sana og sidst ned for at se skibet, Sarfaq Ittuk, som vi skal sejle med til sommer til Ilulissat, sammen med Annes forældre, Henrik og Solveig. Nu ved pigerne hvordan skibet ser ud og hvor vi skal sove, så nu glæder vi os bare til sommer :).

 

I februar holdt vi klassefest i Estermaries klasse, hvor alle forældre kunne deltage og hver familie skulle medbringe en ret , som vi alle bare kunne nyde. Det var en rigtig dejlig aften, hvor der blev spist leget, danset og snakket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til fastelavn var begge piger klædt ud som prinsesser og katten blev slået af tønden i både Umiaq og i Estermaries klasse.

 

 

 

Estermarie slår rigtig hårdt, citat Kristian fra klassen 

 

Nu skal den tønde have en ordentlig en.

 

Pigerne bliver bedre og bedre på ski og nu er begge piger selvkørende og kan køre med op på den store lift og selv køre ned uden problemer og de glæder sig til det bliver lørdag, for så er der skiundervisning og de skal ud at stå på ski igen :)

 

 

Almasofie holder rigtig meget af Jensaxel og drømmer vist at hun passer på ham om natten :) og mens hun passer på ham nyder vi det flotte nordlys som stadig er lige fascinere

nde når det danser henover aftenhimlen

 

 

 

 Nu er tiden så kommet til at Anne skal starte på arbejde igen og Heino tager over på hjemmefronten, det bliver lidt spændende hvordan det kommer til at gå, Jensaxel har ikke været så glad for at tage flasken, men mon ikke det kommer til at gå. 

Vores vidunderlige trekløver

  

Tilbage i Grønland.

Efter 6 skønne uger er vi tilbage i Nuuk. Det var skønt at komme tilbage til de vante ramme og allerede dagen efter vi var hjemme var pigerne klar til at skulle i institution igen og se alle vennerne. Almasofie især havde glædet sig til at komme hjem til bedsteveninden Amy som hun også havde samlet muslingeskaller til på stranden.

 

Estermarie var også meget spændt på at komme hjem, for hende var der en helt speciel dag i vente. Nemlig 1.skoledag. Heroppe er første skoledag en meget stor begivenhed for hele familien. Man fejre barnet der har første skoledag med kaffemik og gaver og hele familien er med i skolen og se når børnene bliver kaldt op til klassen. Alle har også flotte nationaldragter på. I grønland er der ikke O. eller børnehave klasse så der starter man i 1.kl.

 

Vi havde lejet en super flot nationaldragt til Estermarie og hun var meget stolt da vi tog af sted til skolen i den flotte dragt og håret flot sat. Estermarie var heldigvis startet i Timamiut(skolepasning) i maj så hun var kendt på skolen og kendte en del af hendes nye klassekammerater.

 

På førsteskoledag var vi først alle samlet i minihallen, hvor hver enkelt elev blev kaldt op og skulle stå og holde i en lang snor og der blev taget billeder til den store guldmedalje. Bagefter var vi ovre i klassen, hvor børnene fik deres pladser og der lå blyanter og bøger klar til dem. Efter en halvtime i skolen var det forbi og vi skulle hjem og holde kaffemik for venner og kollegaer.

 

Vi og især Estermarie havde en super dag, hun nød opmærksomheden og var og er meget stolt over at endelig at være skolepige.

Da vi jo ikke ved om vi bor heroppe når Almasofie skal starte i skole, skyndte vi os også at putte hende i den flotte dragt og fik taget et par billeder af hende.

 

En anden der også glædede sig ekstra til at komme hjem var Heino for 1. august gik rensdyrjagten i gang. Her i grønland kræver det ikke så meget at få jagttegn, man bestiller det bare på nettet og går på posthuset og betaler 233kr og så må man tage ud og skyde 10 rensdyr i 2 områder og man kan bare gå ned og få det fornyet hvis man skyder flere end de 10. Man skal ikke vise for nogen at man kan håndtere et våben og at man kan ramme det man sigter efter. Geværet kan købes overalt, brugte på nettet, i brugsen, i tøjbutikken blandt børnetøjet eller i jagt og fiskeributikken.

 

Heino havde aftalt med Jeppe, hans kollega og Nicholai hans kollegas mand, at de 3 skulle på jagt tur sammen. Den første tur gik ind til Præstefjorden, derinde lykkedes det dem desværre ikke at skyde nogen dyr, men de fik gået nogle lange ture og nydt den smukke natur derinde.

 

 

Anden tur de tog på, gik ind til Ilulialik næsten inde ved indlandsisen. Der blev pakket bønner, bacon og pølser og de små lommelærker blev fyldt op. Det blev en tur med succes og der blev skudt 6 rensdyr, 4 køer og 2 kalve. Da de bar dyrene ned fra fjeldet, så de til deres store overraskelse en moskusokse, desværre lå alle deres rifler oppe i fjeldet så den fik lov at leve, selvom de meget gerne også ville have haft den med hjem til fryseren. De fik skudt alle rensdyrene om lørdagen så allerede søndag morgen kom de hjem med byttet. Godt der findes kødtaxaer heroppe ellers ville det have blevet lidt tungt at slæbe hjem fra båden når nu ingen af os har bil heroppe. Heldigvis kendte Jeppe også en der kunne skille dyrene for os og det blev til 28 kg per familie til fryseren. Og vi, konerne, tænkte nu havde vi da fået nok kød i fryseren, men nej mændene skulle lige af sted endnu engang. Så fjorten dage efter den tur sejlede de af sted igen. De tog samme sted hen og denne gang fik de skudt en stor tyr med flot gevir og 2 kalve. Så alt i alt har hver familie fået 42 kg kød i fryseren uhm.. og det er vist det mest økologiske kød og dyrevelfærden kan man vist heller ikke sætte en finger på.

Og pigerne er lykkelige for nu kan far igen lave rensdyrleverpostej. Også er det jo ikke dårligt at Bedstemor og Bedstefar har sendt asier, rødbeder og pickles-salat op..

Vi har også her i Nuuk haft fint besøg af Kronprinseparret og deres søde børn. Pigerne var med deres institutioner og jeg med mit arbejde ned og hilse på dem da de ankom med kongeskibet en tåget efterårsdag. Det lykkedes heldigvis at få et par billeder af dem i deres flotte dragter.

 

Ellers går hverdagen sin vante gang. Estermarie går i skole og følges på cykel med Heino hver dag. Og hun er så stor og dygtig at hun selv kan cykle hjem fra skolepasning. Estermarie har fået nogle rigtig gode venner og veninder i klasse og har vist lidt svært ved at være stille, for der skal jo snakkes med sidekammeraten. Almasofie er stadig super glad for Børnehaven Umiaq, hvor hun har to rigtig gode veninder grønlandske Amy og danske Nuka. Pigerne er også begyndt at gå til eftermiddags aktiviteter, om tirsdagen går Estermarie til springgymnastik så der står Almasofie og Anne for aftensmaden. Om onsdagen går vi alle 4 til svømning, vi går på et hold for pigerne hvor forældrene er med i vandet. Det er super fedt at svømme sammen og se den udvikling pigerne går igennem. Estermarie kan svømme helt selv og springer gerne fra 3 meter vipper. Almasofie er også lige ved at kunne svømme selv og springer fra 1 meter vippen. Og om fredagen er det den helt store dag for Almasofie, hvor hun skal til dans og have de fineste kjoler eller balletskørt på. Så om fredagen er det Heino og Estermarie der står for aftensmaden.

Estermarie er blevet 6 år hvilket bare er super fedt og så har hun tabt hendes første tand. Vi var dog ikke helt trygge ved at tandfeen skulle komme om natten, så hun valgte at sove i mors og fars seng den nat.

 

Maven hos Anne vokser som den skal, men det er desværre en lille terrorist, som dens ældre søskende der er i maven. Så Anne får utroligt ondt i højre side, da den ligger der og sparker og klemmer en nerve som går helt over i ryggen. Så Anne har været nødt til at blive deltid sygemeldt så hun arbejder kun 25 timer om ugen. Så hun har overskud til at være sammen med familien om eftermiddagen. Vi er meget spændte på hvornår den melder sin ankomst da, vi har fået 2 forskellige terminsdatoer nemlig d.24 og d.10. november. Men vi er så småt ved at være klar til den kommer, vi skal bare lige have sendt de sidste par ting op fra DK og så er vi klar.

 

Vinteren er så småt begyndt at melde sin ankomst, der er faldet sne på Sermitsiaq og der ligger også en lille smule på store Marlene. Nordlyset danser flot på himmelen de fleste aftener, hvor mørket kommer tidligere og tidligere og flyverdragterne er fundet frem.